"Nytænkende og fleksible
Jais Andreas Breusch Angel, Kongens Lyngby
"Nytænkende og fleksible"
Hvorfor har du valgt at bruge 12K?
Sommeren 2010 startede jeg på mit Ph.d. studium på DTU i Lyngby, som ligger nord for København. I første omgang prøvede jeg at bestille tolk hos den tolkeudbyder, som jeg benyttede mig af undervejs i mit studium på DTU, men fik ingen garantier. Derefter kontaktede jeg 12K, som garanterede, at de ville stræbe efter at opfylde mine behov så godt som muligt. Hen ad vejen har jeg erfaret, at de kan være fleksible og tilbyde tolk, selvom man bestiller i ellevte time. Servicen og kvaliteten hos 12K er rigtig god og optimeres løbende ved at udnytte en form for vidensdeling brugeren og tolkene imellem. Endelig er det et stort plus, at de udbyder fjerntolkning via Skype, som er et open source software og er en lettilgængelig og brugervenlig applikation for brugerne, hvilket andre udbydere ikke tilbyder. Skype kan endvidere benyttes på smartphonen. Dette viser, at 12K er nytænkende i forhold til konkurrenterne og løbende benytter sig af de redskaber og muligheder, der dukker op på markedet i takt med den teknologiske udvikling.
Vil du fortsætte med at bruge 12K?
Ja, jeg er meget tilfreds med den kvalitet, som tegnsprogstolkene yder. De er gode til at forberede sig og sige til, når vi løbende skal finde på nogle tegn til de tekniske verber og begreber, som dagligdagen byder på.
Hvordan er 12K anderledes?
12K satser på kvaliteten, hvor samspillet og interaktionen mellem brugeren og tolken gør, at de bedste arbejdsbetingelser opnås. Derudover tilbyder 12K også fjerntolkning via Skype som tidligere nævnt. Endelig er der også mulighed for at kontakte den administrative del af 12K via Skype, hvis man ønsker det.
Vil du anbefale andre at bruge 12K?
Uden tvivl! Jeg vil helt klart anbefale 12K, da de virker nytænkende og fleksible.

